Rigtig mange overvejer en behandling med Botox for endelig at få bugt med alt fra panderynker til migræneanfald, men et af de mest stillede spørgsmål, som vi får, er:
“Hvor længe holder Botox egentlig?”
Botox er en veldokumenteret behandling, men fordi resultatet ikke er permanent, kan det være rart at vide, hvad du kan forvente i forhold til holdbarheden. I denne artikel gennemgår vi derfor, hvor længe Botox holder, hvad der påvirker varigheden, og hvordan du bedst muligt vedligeholder dit resultat.
Hvor lang tid holder Botox?
Helt overordnet holder effekten af en behandling med Botox i 3-6 måneder, men der er en række faktorer, der spiller ind:
- Behandlingsområde: Botox i områder med kraftige muskler (f.eks. kæben) kan nedbrydes hurtigere end Botox i mindre muskelgrupper, som f.eks. omkring øjnene.
- Individuelt stofskifte: Nogle personer nedbryder Botox hurtigere end andre. Hvis du har et højt stofskifte, f.eks. fordi du træner meget, kan Botox forsvinde hurtigere.
- Dosis og teknik: En korrekt doseret behandling af en af vores erfarne og autoriserede behandlere sikrer den mest optimale holdbarhed.
- Regelmæssighed: Hvis du får Botox regelmæssigt, kan du opleve, at effekten varer længere over tid, da musklerne bliver mere afslappede og dermed reagerer langsommere på tilbagevendende bevægelser.
Hvornår skal du genopfriske din Botox?
For at bevare et ensartet og naturligt resultat af din behandling med Botox anbefaler vi, at du besøger os igen efter 3-6 måneder. Rigtig mange af vores patienter planlægger deres behandling med det samme, så de ikke risikerer, at effekten forsvinder helt, før de kommer i vores professionelle hænder igen. På den måde skabes en glidende overgang uden pludselige ændringer i ansigtets udseende. Hvis du er helt ny i Botox-verdenen, kan du starte med en enkelt behandling og derfra selv vurdere, hvornår du mener, at det er tid til en opfyldning.
Kan man få Botox til at holde længere?
Selvom Botox altid vil være en midlertidig behandling, er der nogle ting, du selv kan gøre for at forlænge effekten:
- Undgå intens motion de første 24-48 timer: Hård træning efter behandlingen kan påvirke Botox’ fordeling i huden.
- Pas på solen: Overdreven solbadning kan fremskynde hudens aldring og gøre rynker mere synlige hurtigere. Brug altid solbeskyttelse.
- Følg altid vores anvisninger: Vi vil give dig specifikke instruktioner om, hvordan du bedst vedligeholder dit resultat, og det forventer vi, at du følger nøje. På den måde kan vi bedst sikre det resultat, du drømmer om.
Hvad sker der, hvis Botox forsvinder?
Når Botox gradvist aftager, vil musklerne begynde at bevæge sig normalt igen. Rynkerne vender typisk langsomt tilbage, men ofte i en mindre markant udgave, fordi huden har været afslappet i en periode. Det betyder, at hvis du ikke ønsker at fortsætte behandlingen, vil dit ansigt ikke pludseligt “falde sammen” eller blive værre, end det var før.
Er Botox det rigtige valg for dig?
Hvis du overvejer at få lavet en behandling med Botox, men stadig har spørgsmål om holdbarhed eller effekt, er du altid velkommen til at booke en gratis konsultation hos os. Vi rådgiver dig ud fra dine ønsker og behov, så du får det resultat, der passer bedst til dig. Hos Noir By M bruger vi kun Botox af høj kvalitet, og vores erfarne og autoriserede behandlere sørger for, at du er i trygge hænder gennem hele processen. Book en gratis konsultation i dag, og lad os tage en uforpligtende samtale om dine skønhedsdrømme.