Amplify your beauty

Gratis konsultation
8 års erfaring
Registreret hos IVO
Aut. læger & sygeplejersker
3000+ patienter

Patientsikkerhed

  • Obligatorisk konsultation
  • 48 timers betænkningstid*
  • Patientforsikring hos Folksam
  • Registreret behandlingssted
  • Behandling af læge/sygepl.
  • Journalføring med billeder

* Obligatorisk ved injektionsbehandling.

Kampagner

50% rabat på fillers

10. nov & 30. nov

50% rabat på botox

29. nov

Vi uddanner løbende læger og sygeplejersker indenfor kosmetiske behandlinger, og som model får du rabat på din behandling.

I hjertet af den historiske bydel Gamla Staden, hvor brostenene hvisker om svundne tider, finder du Noir by M. Her, bag de gule murstensfacader og grønne buer på Långgårdsgatan, venter en oplevelse, der sætter dig i centrum. Når du træder ind i vores klinik, møder du et dedikeret team af specialuddannede sundhedsprofessionelle, der med varme og ekspertise er klar til at hjælpe dig med at realisere dine kosmetiske drømme.

Vi er en klinik med både fagligheden og hjertet på det rette sted, og vi ser frem til at opfylde dine kosmetiske drømme. Book en tid til en gratis konsultation allerede i dag.

En kosmetisk klinik med fokus på selvforkælelse i Malmø

Forestil dig at træde ind i en tidsmaskine og lande midt i den velstående, victorianske æra. Vores klinik er indrettet med denne periode som inspiration – fra interiøret til personalets påklædning. Det er et sted, hvor du kan trække stikket fra hverdagens travlhed og lade dig forkæle med et glas kølig champagne, delikate snacks eller en varm kop kaffe.

Hvordan foregår et behandlingsforløb hos os?

Første trin i behandlingsforløbet er, at du besøger os til den første konsultation. Det er et krav fra vores og de svenske myndigheders side, og så er det både gratis og uforpligtende. Den første konsultation tager cirka en halv time. Her vil vi gennemgå dine forventninger til behandlingen, dit sygdomsforløb, behandlingsforløbet hos os samt prisen på dette. Derudover giver den første konsultation mulighed for, at du kan få svar på de spørgsmål, du måtte have vedrørende behandlingen. Dem vil vi selvfølgelig gerne svare på, og du skal hellere spørge én gang for meget end én gang for lidt. Vi kan kun lykkes med at komme i mål med dine ønsker, hvis du følger vores anvisninger nøje, og netop derfor er det vigtigt, at vi laver en forventningsafstemning fra start. Du er desuden også velkommen til at medbringe en bisidder, som kan agere dine ekstra ører, når vi gennemgår behandlingen.

Afsæt god tid og orientér dig i patientinformationen

Som afslutning på konsultationen aftaler vi en tid for den kommende behandling. Hvor lang tid selve behandlingen kan variere. Vores specialuddannede sundhedspersonale vil naturligvis altid orientere dig om, hvor lang tid du skal afsætte, samt hvad du i øvrigt skal være opmærksom på inden, under og efter behandlingen.

Du får desuden udleveret en patientinformation, hvor du kan orientere dig. Vi anbefaler altid, at du afsætter god tid til behandlingen, både før og efter samt at du kontakter os, hvis du har spørgsmål eller bekymringer, som du har brug for at dele. Det vigtigste for os er, at du er tryg ved behandlingsforløbet hos os.

Hvorfor skal du vælge vores klinik i Malmø?

Relationen til vores patienter er ikke klinisk, men vi udfører altid vores behandlinger ud fra de gældende kliniske retningslinjer og standarder. Vi har en obligatorisk konsultation forinden behandlingen samt en obligatorisk kontrol efter behandlingen. Du kan derfor trygt stole på, at vi både følger op på og tager ansvar for den behandling, vi har foretaget. Vi har desuden en omfattende viden inden for komplikationer og behandling heraf, og vi modtager ofte patienter, der har fået en fejlbehandling hos anden klinik og som ønsker at rette op på det, men hvor den ansvarlige klinik har meldt pas eller fralægger sig ansvaret. Det kan vi ligeledes hjælpe med.

Autoriseret og specialuddannet sundhedspersonale

Hos NOIR by M er du altid i trygge hænder. Vi udfører udelukkende behandlinger med veldokumenteret effekt og benytter os kun af gennemafprøvet metoder og teknikker.

Vores behandlere er legitimerede sygeplejersker og læger i Sverige. Desuden har alle vores behandlere gennemgået omfattende uddannelse inden for netop de behandlinger, de udfører i klinikken. Derudover underviser Maya, som er stifter af NOIR by M, både læger og sygeplejersker i teoretisk og praktisk viden inden for injektions- og laserbehandling samt fedtfrysning. Hun deltager løbende i konferencer inden for æstetisk medicin, og du får derfor altid den nyeste behandling, der opfylder gældende regler og retningslinjer.

Et holistisk syn på vores patienter

Hos Noir by M ser vi på skønhed som en helhed. Vi lytter til dine ønsker, men værner også om vores faglige integritet. Vi udfører kun behandlinger, som vi med stolthed kan stå inde for, og vi beder dig følge vores anvisninger nøje for at sikre de bedste resultater. Din oplevelse hos os skal være en, du tager med dig som en positiv oplevelse.

Forskellen på kosmetisk og medicinsk behandling

Vi tilbyder både kosmetiske og medicinske behandlinger, der kan forbedre dit udseende og dit velvære. Vores brede vifte af behandlinger inkluderer injektionsbehandlinger, laserbehandlinger og hud- og kropspleje, alt sammen udført med stor faglighed og omhu

Kommer du fra København?

Hvis du står ved Dragør Havn, kan du, på en skyfri dag, ane Skåne i horisonten. Vi er altså ikke særlig langt væk fra Danmark. Derfor har vi allerede mange danske patienter, som tager turen over Øresund for at blive behandlet hos os. Er du bosiddende i København, tager turen under en time, uanset om du kommer i bil eller benytter dig af offentlig transport. Der findes flere fordele ved at tage turen over Øresund for at få kosmetiske behandlinger.

  • Togbilletter til 90 DKK
  • Besparelse på behandling grundet den svenske valutakurs
  • Billig slik i Emporia, Malmøs kæmpe storcenter
  • En anledning til et velfortjent getaway

OBS: Husk at medbringe dit pas og dit danske kørekort.